Tilbage i 1983 startede vores historie, det var søgning efter noget nyt og anderledes som fik os til at søge den gamle mesterlære indenfor fugebranchen. Dengang var der ikke så mange slingre i valsen, enten var du god til at lære at fuge, ellers var man ude indenfor to ugers tid.

At vi stadig er igang må derfor betyde, at en del mennesker derude mener, at vi er gode til det vi siger vi er gode til.

Virksomheden er enkeltmandsejet af Manuel Moreno Marrero som kommer fra Spanien ( Gran Canaria ) og blev stiftet i Danmark i 1997, inden da havde vi haft fugefirma i Spanien i perioden 1991 til 1996 hvor vi også var landsdækkende. Reference liste over projekter er ernorm i denne tid, med fugning af tusindvis af lejlighedskomplekser i Sevilla, Gibraltar, Alicante, Malaga, Huelva, Cadiz, Cordoba, Barcelona, Madrid og ikke mindst i Expo 1992 hvor vi var med til at lave rigtig mange bygninger, blandt andre Expo City og den Danske Pavilion, noget vi altid vil være stolt af, at have været med til at lave.

Ligesom nu, hvor vi har en udfordring i vores daglige drift p.g.a. den globale økonomiske udmatning, var det desværre sådan i 1995 i Spanien, at luften gik ud af ballonen og vi derfor måtte vende næsen hjemad til gode gamle Danmark , til de velkendte ansigter, gode værdier og seriøsitet.

Siden da har vi været stolte af at have været med til at forme det nye København ( lige fra Lufthavnen til Islandsbrygge og m.m. ) med vores samarbejde med firmaer som Londero Mosaik, MT Højgaard, NCC, Skanska, Pihl, T P Odorico og mange, mange flere som vi hermed vil takke for, at have givet os mulighed til at vise hvad vi er gode til.....At fuge.

Du inviteres hermed til at være en del af Moreno´s historie....